Beklager meget der ikke er kommet flere opdateringer på siden, men vi må jo have haft for travlt :o)
Anja havde en god tur til Budapest og fik endda lov til at tage lidt tidligere hjem, så istedet for tirsdag, landede hun allerede om lørdagen. Så vi fik da lige nogle gode dage sammen inden hun skulle på skole i Danmark igen.
Istedet for at bo ved drengene på Trillegården, havde vores veninde Louise tilbudt at hun kunne bo ved hende. Tak for det Louise. Så pigerne har vist hygget sig i den uge.
Efter Anja kom hjem igen, kom vi ind i en normal rutine igen, indtil jeg skulle til Danmark d. 18. Maj for at komme på Jydemarch om torsdagen. Jacob hentede mig i Esbjerg lufthavn, hvorefter jeg fik lov at låne hans bil op og sige hej til mor, Kurt og Mia. Tirsdag aften hyggede vi os med film og snacks, om onsdagen var i i Ikast og spille golf sammen med Klaus Svendsen. Det var et lorte vejr og spillet var derefter :o)
Onsdag blev der drukket lidt bejer i Jydeteltet og hilst på gamle bekendte. Torsdag morgen var vi hos Henriette og Johnny kl. 7.00 og begyndte at varme op til dette års jydemarch. Johnny havde både Spunk, Gajol og andet godt vodka sprit!
Der blev læsset ca. 20 kasser bajer på vognen og vi startede vores rejse, min lillebror og hans forlovede var endda kommet ned fra Thisted for at være med, desværre holdte Rikke ikke ret længe da hun fik ondt i ryggen da det var forholdsvis koldt.
Vi andre forsatte ufortrødent, vi var tilbage til optoget kl. 13.00 og fik gnavet godt i grillbaren´s varelager :o)
Efter marchen fortsatte jeg i jydeteltet, de fleste andre faldt ligeså stille fra en efter en, ved 20 tiden kom min gamle kammerat Ronnie O. Sammen med bandet Takeoff, hvor jeg kender guitaristen Kevin. De spillede rigtig godt og jeg tog en hulens masse billeder af dem mens de spillede... alt i alt nåede jeg lige at tage 200 billeder den dag.
Jydeteltet lukkede kl. 1.00 og jeg hjalp (sådan da) med at pakke bandets sager, hvorefter der var mamse backstage (ok, bagved baren)... hmmm... høj smørrebrød med rødspætte filetter er nam nam. Kl. 2.00 tog jeg hjem. 19 timers druk i streg... det er godt nok mange år siden jeg sidst har gjort det, men hva´ det var hyl.
Fredag eftermiddag drog Jacob og jeg til Odense for at se til den lille ny familie, Jacob havde ikke set Ronja endnu og vi ville selvfølgelig begge gerne hygge os lidt med Anette og Ingvard. De havde lavet god mad og vi hyggede os i nogle timer ved dem, inden vi satte kursen hjemad.
Hverken fredag eller lørdag var jeg meget for at drikke, så jeg kørte hjem lidt over 1.00 og sagde at Jacob kunne ringe når han ville hentes. Kl. 5.45 ringede han... op og hente ham og en omgang stive skotter, samt et par piger. Da vi kom hjem blev der festet lidt videre men forsamlingen faldt snart i søvn.
Senere om lørdagen tog vi op i jydeteltet igen, men bestemte at det var en god ide at komme hjem og sove lidt... så den blev godt 22.00 inden vi fik taget os sammen til at komme derned igen... men der gik ikke vildt længe inden det blev beluttet at den sidste øl til jydefest 2004 var drukket :o)
Søndag lånte jeg Jacob´s bil og kørte til Århus med Peter og fik set det tomme Trillegårdsvej for sidste gang, samt Peter´s nye lejlighed. Fik også besøgt Thomas Watts, det lille pus... han var lidt træt over alle hans eksamner, men det var hyggeligt at snakke lidt. Prøvede at fange et par folk mere men alle var enten ikke hjemme er optaget på anden hvis. Det var lidt træls. Jeg vendte snuden hjemad og var hjemme ved Jacob lidt i midnat igen.
Mandag tog vi ud og spillede lidt golf igen og tog derefter en slapper foran kassen hjemme ved Jacob. Tirsdag fløj jeg tilbage til Irland og til min elskede Anja, det var dejligt at se hende igen. Det var første gang hun havde været alene hjemme herovre mens jeg var i Danmark. De andre gange har vi jo delt bolig med et andet par. Så hun havde vist savnet mig en del.
Siden jeg er kommet hjem har jeg haft rimeligt travlt, både på arbejde og i fritiden. Her til aften har jeg været ude at spille golf siden kl. 16.30 og kom først hjem her lidt over 21.00. Men det har været et dejligt vejr idag, perfekt til golf.
Min kollega Javier har lært mig en hel del om golf idag, så selvom vi tabte konkurrencen var det en god aften.
Vi kommer begge til Danmark i Juni, min Farfar fylder 80, så det skal jeg hjem til og det passer lige med Anja er på skoleperiode og til eksamen ugen inden. Så hun flyver hjem d. 12. og jeg følger efter d. 16. Vi skal være i Thy det meste af tiden, så vi kan komme rundt deroppe og få sagt hej til familien.
Nå, det her ender da med at blive et rekord langt indlæg... men hvad skidt, det er længe siden jeg har skrevet.
Alle der læser denne side er forresten inviteret til Jacob, Anja og min fødselsdag d. 10. September 2004. Det bliver dobbelt 27 + 25 års fest. Vi holder festen hjemme ved Jacob, et par kilometer uden for Sdr. Omme.
Håber alle har det vel og vær sød at skrive en hilsen til os i comments herunder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar