torsdag, januar 17, 2008

Andreas Mosegaard Hvidberg - Velkommen!

Hej Alle,

Jeg starter med starten.

Onsdag d. 16. 1.2008 bliver jeg vækket af Anja der mener hun har veer (og det har hun), efter 3 timers tidstagning og 3 opkald til fødegangen kører vil til Hvidovre hospital lidt over 11.00.

Tror vi lander på fødegangen ved 11.35 tiden, efter en ventetid bliver Anja undersøgt og viser sig at være 5 cm udviddet allerede, alt tegner til at være godt.
Nogle få timer senere er hun ca. 9 cm udviddet og vi regner med at alt bare er i skønneste orden, over de næste par timer kæmper vi en kamp, men Andreas' hoved sidder simpelthen fast i livmoder halsen, til gengæld ved vi hele tiden at han har det godt.

Efter ve-fremkaldende drop og flere mystisk stillinger og masser af brugt energi, ender det hele i et kejsersnit kl. 23.35 - 12 timers prøvelser. Jordmødrerne var meget imponeret over ham og han var også virkelig flot, altså borset fra han lignede en alien, da han kom ud, netop fordi hans hoved havde siddet fast i livmoderhalsen hele dagen. Det var MEGET aflangt, men det aftager hurtigt.

Han er en stor dreng:
3760g
54cm

Derefter kommer vi ned på opvågning, så Anja kan få følelse tilbage i sin krop, Andreas begynder at amme næsten med det samme, hvis det ikke lige var fordi at far var ude at gå med ham, for at kunne ringe til familien, var han nok endda begyndt før.

Ved ca. 2 tiden bliver vi overført til afdeling 410, stue 14, barselsgangen. Vi har vores eget værelse med en sovesofa til mig og ellers pusleplads og eget toilet og bad.
Kl. lidt i 6:00 ligger jeg lille Andreas op til hans mor, fra hans vugge, hvorefter jeg kører hjem, da jeg har glemt mit kontakt linse væske og det gør direkte ondt at sove med dem i.

Nu er kl. 6:39 og jeg sidder hjemme og skriver denne update. Jeg har købt en buket blomster til min dejlige kone og har fundet de ting vi ikke fik med i morges, så nu kører jeg snart op til hospitalet igen.

Jeg er så lykkelig og stolt over det lille væsen og kan komme til at græde af bare at kigge på ham.

Jeg fik ikke kameraet med fra hospitalet og derfor må i vente lidt med billeder endnu, men de kommer, bare rolig!

Mange hilsener

Jan

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jan og Anja!!

vidste ik lige, hvor jeg skulle smide en kommentar ind, men blev bare nød til at sie tillykke med jeres lille dreng.. for søren hvor er han skøn, og det der lange smarte hår!! nøøj en charme trold!!
held og lykke fremover! håber snart at vi ses igen!
Kærlig hilsen Joan (Jan's kusine.. FRA THY :) )

Anonym sagde ...

Hej Andreas, Anja & Jan,

Rigtig mange lykønskninger fra den grønne ø, håber i alle 3 har det godt,

Kærlige Hilsner,
Inge & Jim (plus Elmo & Charlie)