Så har vi lært lidt om hvad det vil sige at være forældre, vi har ikke fået sovet ret meget i nat, da Andreas har været lidt af en prøvelse. Han sov fra ca. kl. 20.00 i sin lift og vi forsøgte at made ham ved midnat uden held, hvorefter han falt i søvn på fars brystkasse.
Ved 3:30 tiden vågnede han, og far så hurtigt at han var sulten, mor ammede ham med stor succes. Men efter det kunne vi ikke få ham til at falde til ro igen, og efter mange forskellige ting, gik det op for os ved 7:30 i morges at han frøs.
Far satte sig i sofaen med Andreas på brystet godt pakket ind i hans dyne, og mor skruede lidt op for varmen, der gik ikke mange minutter inden han sov.. og der gik ikke ret mange minutter mere, så sov far også..
Lidt senere trippede far og Andreas ind i seng og sov videre til ca. 11:00 tiden.
Vi kalder det for vores "rookie mistake"!
Men selve dagen i dag har været fantastisk, vi har rigtig hygget os og Andreas har faktisk ikke været utilpas. Anja's kollega kom forbi ved 12:00 tiden for at se den lille nye mand, kort efterfulgt af Jesper Bunch, hans bror og hans kæreste, Det var hyggeligt og vi siger tak for gaverne.
Lidt senere på dagen kom Jannie og Henrik og lille Glenn forbi ovre fra Jylland, da de alligevel var på øen for at se på en bil til Henrik.
Lige nu gør vi os klar til at hygge med lidt aftensmad, Andreas er lige blevet ammet, igen med stor succes og far har puslet ham.. han sover trygt i sin lift igen.
Jeg bliver ved med at opdatere billed albummet her i den første uge og har i dag smidt 12 helt nye billeder op til jer. Klik på billedet for at se resten billederne:

1 kommentar:
Tillykke tillykke tillykke - og lidt mere tillykke! Hvor er det stort, hvor er han flot, og hvor jeg glæder mig på jeres vegne <3 Alt det bedste til jer, jeres liv og ikke mindst jeres lille Andreas. Velkommen til verden lille og alt det bedste for dit liv der venter.
Knus og varme tanker fra Lene i Esbjerg
Send en kommentar