mandag, juni 13, 2005

Så meget der sker....

Hej Allesammen,

Vi er er netop kommet tilbage til Irland fra Danmark igår formiddags, vi var til bryllup på fyn i fredags, hvilket var en god mulighed for at se hvad vi står i vente om ikke engang en måned!! Tak til Linda og Rene og deres familier for en kanon aften.

Men det vildeste der er sket er alligvel at min kommende kone "forlader" mig imorgen, Philips har endelig fået taget sig sammen til at tilbyde Anja et job i Danmark. Så hun er på kontrakt ved Philips de næste to måneder og vi håber kraftigt på at de vil ansætte hende fast efter det.

Jeg bliver til gengæld i Irland lidt endnu, Jeg arbejder på at få en overflytning i stand til det danske kontor i Allerød. Men intet er fastlagt endnu, men jeg forbliver positiv og håber på det hele flasker sig snart. Jeg regner dog ikke med at flytte til Danmark før allertidligst august, det bliver nok endda september inden en stilling ved Creative i DK vil komme i orden.
Så jeg har taget en lejer ind i lejligheden i Dublin, han flytter ind dagen efter Anja tager afsted. Vi vil nu forsøge at finde et værelse til Anja i København, så vi kan spare lidt penge på husleje de næste par måneder, der er jo også en bryllupsfest vi skal have betalt.

Når jeg endelig flytter til Danmark vil vi så finde en lejlighed eller et hus.
Så vi kan leve som rette ægtefolk :o)

I forbindelse med brylluppet d. 9. Juli holder jeg ferie i Danmark, fra d. 1. til d. 17. Juli.