onsdag, november 24, 2004

En masse er sket

Hej Allesammen,

Der er sket en del siden sidst, men har jo heller ikke posted siden vi kom hjem fra Danmark.
Midt i oktober kom min kammerat Jesper over i nogle dage, Jeg kender ham faktisk fra de gamle dage hvor jeg spillede Quake 2 over nettet. Så i skal ikke komme og sige der ikke kommer noget godt ud af at spille computerspil :o)
Vi havde nogle gode dage, der blev spillet lidt poker med vores venner, vi fik set lidt på byen og besøgte Jameson distilleriet, hvor jeg også "endelig" blev certificeret whiskey smager (Anja blev det for nogle år siden, da vi var derinde med Merete og Ronni) - Føj hvor Scotch og Bourbon smager skidt og nej, hvor smager Jameson Whiskey gur!

I starten af November kom min far, hans forlovede og min 12 årige søster over og besøgte os i 4 dage, det var rigtig hyggeligt. Vi fik rigtig leget turister og set på Dublin's attraktioner.
Det var rart de endelig fik tid til at komme over, tror også de syntes det var en god tur de havde. Vi var ihvertfald glade for at have dem, især nu hvor vi har den lidt større lejlighed, da det ville have været noget klemt med 5 mennesker i den anden vi havde!

2 dage efter de var rejst tilbage til Danmark, rejste vi selv på ferie. For første gang siden vi flyttede herover tog vi afsted til et andet land end Danmark. I starten af 2003 fik jeg en kammerat som jeg også kendte fra Quake 2, ansat her ved Creative, han holdte i Juni måned og blev ansat ved Nike i Hilversum i Holland, byen ligger ca. 30 km fra Amsterdam. Vi var blevet inviteret derned og da prisen for billetter var meget rimelig, besluttede vi os for at tage afsted.
Vi havde faktisk en rigtig god tur, Thomas havde sin egen lejlighed og havde endda købt en fin luftmadras vi kunne sove på. Så vi var i Amsterdam nogle dage og gik lidt rundt i Hilversum de andre dage. Men Anja fandt jo ud af at der var en IKEA, så der skulle vi jo selvfølgelig ud en af dagene, så hun kunne gå lidt amok!
Vi landede i Amsterdam d. 10. om aftenen og tog afsted igen d. 16. om eftermiddagen.

Thomas var også rar at invitere os ind og se Nike's hovedkvarter, hvor han arbejder og det inkluderede også et besøg til deres shop, hvor vi fik 50% rabat. Så det var lidt en dyr dag, men vi fik begge lidt nye sager at motionere i :o)

Vi håber alle har det godt!


mandag, september 20, 2004

Ny lejlighed og nye oplevelser



Så skal der opdateres.

Der er sket meget siden sidst, som du sikkert læste tidligere er vi flyttet og det er gået meget nemt. Bortset fra vores nye køkken tog længere tid at gøre rent end det tog at flytte!

Vi har også været et smut i Danmark, 3 fester på 3 dage... så kan man fanme lære det!
Anja, Jacob og jeg holdt 79 års fødselsdag d. 10. September, d. 11. var jeg til skolefest i Sdr. Omme... 1712 mennesker til spisning, det skulle vist være Danmarks største skolefest... ever!
Om søndagen fejrede vi min mors 50 års dag, det var rigtig hyggeligt, for det meste af familien var samlet, ergo var vi fri for at suse Danmark rundt for at besøge folk i denne omgang.

Det var alt i alt en rigtig god tur, vores venner Henriette og Johnny klarede lige at time leveringen af deres førstefødte så vi kunne se ham om på min fødselsdag d. 13. Mor og søn var næsten lige kommet hjem fra hospitalet da vi besøgte dem.
Så fik vi også lejlighed til at øve os :o)

Det var også rigtig rart at møde nogle mennesker man ikke har set LÆNGE til den store skolefest. Der var rigtig gang i Sdr. Omme den aften!
Så kunne jeg jo også lige få en ekstra smagsprøve på bryllups bandet. Ronnie O. med Party Band, nu har jeg sådan set fulgt dem siden vi gik i 8. klasse, så der var ikke de store overraskelser, dog er jeg overbevist om at de er blevet bedre!

Vi er rigtig glade for vores nye lejlighed, det føles næsten som om den er dobbelt så stor. Der er et ekstra værelse og stuen er noget større end hvad vi var blevet vant til. Her er 7 billeder fra vores nye sted!

Det eneste negative der skete var at jeg klarede at glemme min Jukebox 3 i flyveren på vej hjem... Det mest trælse var at billederne fra turen var derpå... men heldigvis har Jacob dem på sin PC også, så de er da ikke helt væk.

Ellers håber jeg at alle har det godt. Det har vi ihvertfald.

onsdag, august 18, 2004

Flyttedag og kur


Se bare, kun 14 dage siden sidste opdatering!

Der sker nogle ting i øjeblikket som jeg lige ville fortælle om.
Min fætter Lars her været herovre på ferie, det var nogle gode dage vi havde, fik leget lidt turist i Dublin.
Lars rejste hjem sidste mandag og Anja og jeg besluttede os for at gå på en kur som Lars anbefalede. South Beach kuren.
Da vi startede sidste mandag morgen vejede jeg 102.7 kg. I går morges vejede jeg 97.7 kg. Det er da fremskridt der er til at forstå!
Anja har ikke tabt helt så meget, men er tæt på. Jeg havde jo også mere at tage af til at starte med :o)

På fredag begynder vi at flytte, vi har fået en "two bedroom" lejlighed, det er det der svarer til en 3 værelses i Danmark. Dvs sige 2 seperate værelser og en stue.
Vi blev enige med vores udlejer om prisen så nu gælder det bare om at få flyttet sagerne! Vores nye addresse er som følger:

Anja Mosegaard Gregersen &
Jan Hvidberg Jensen
46 Westend Village
Blanchardstown
Dublin 15
Ireland

Reelt skal vi kun flytte omkring 200m, men det bliver op på 4. sal og vi får 2 balkoner. Jeg regner med at vi beholder vores nuværende telefon nummer som er +353 1 802 5107. Regner med vi er færdige med at flytte efter denne weekend.

Anja er desuden superglad for hendes nye arbejde.

Det skal også lige nævnes at til Creative Golf Society's outing i lørdags, scorede jeg 28 points og vandt førstepræmien for højt handicap! Så det går også godt med golfen, kan jo endda være at jeg bliver god til det en dag :o)

Vi håber alle har det godt!

tirsdag, august 03, 2004

En ordentlig omgang nyheder


Så bliver der opdateret, på en opfordring fra min lillesøster. Hun siger hun savner noget at læse... Det kan ikke være nemt, sådan bare at have ferie fra skolen.

Hvad er der sket? Sidst jeg opdaterede var vi lige kommet hjem fra Danmark. Der er sket en del ting siden, vi regner med snart at skulle flytte til en større lejlighed. Dog ikke mere end få hundrede meter fra hvor vi bor nu. Men alligevel et ekstra værelse til alle computersagerne. Vi skal bare lige blive enige med vores landlord om lejen.
Anja er jo som nævnt tidligere færdig med sin uddanelse og har fået tilsendt bevis og så videre nu. Men hun begyndte at blive godt træt af sit nye job ved IBM, der var ikke meget at lave og når der endelig var, var det meget lidt stimulerende.
Så hun har søgt arbejde mere eller mindre siden starten af Juli. Forrige uge sendte hun sit CV til et agency, de ringede til hende tirsdag, hun havde et interview med dem om onsdagen, hvor de fortalte hende at firmaet der var interresserede hed Philips.
Torsdag var hun til samtale ved Philips, fredag havde hun fået jobbet. IBM var rare at se igennem fingre med at hun havde 4 ugers opsigelse, så hun holdte ved IBM i fredags.
I går startede hun ved Philips, som ligger lidt længere væk, så hun skal bruge noget tid i bus på at komme frem og tilbage. Da det tager omkring en time hver vej med bus, ender det nok med vi køber en bil, da man kan køre derud på 15-20 minutter.
Indtil videre er hun rigtig glad for det, her kan i se bygningen hun arbejder i nu.

Lørdag d. 10. juli var jeg ude og spille golf på en af de mest kendte golfbaner i Irland, den ligger ca. 1½ times kørsel væk inde i landet. Stedet hedder Esker Hills, kast et blik på det her. Jeg var ude og spille med Creative Golf Society, vi er ude og spille 6 gange i året, hvor der er præmier man kan vinde o.s.v.
Nu har jeg været med ude 10 gange og endelig lykkedes det mig at vinde noget, godt nok kun en 2. plads. Men jeg scorede 21 point stableford på den sværeste bane vi spiller på med Creative, så jeg var noget stolt den dag.

Imorgen lander fætter Lars i Dublin, så de næste dage står den på turist ting, det var meningen både Anja og jeg skulle have haft fri, men siden hun startede på nyt job igår, vil det ikke være god stil at spørge om 2 fridage den første uge.

Den 10. September 2004 vil min kammerat Jacob, Anja og jeg holde dobbelt 27 + 25 års fødselsdage, i Jacob's hus tæt ved Sdr. Omme. Alle der læser dette er velkomne. Vi vil være vært med øl og lidt let grillmad. Det er ihvertfald planen indtil nu.

Håber alle har det godt! Husk at skrive en comment herunder!

onsdag, juni 23, 2004

Anja Mosegaard Gregersen: Uddannet kontorassistent


Ja, bliv nu ikke bange. Det er en opdatering!

Så fik Anja gjort sin uddannelse færdig, sårn næsten da, helt officielt er hun færdig d. 30. Juni. Men hun har skrevet sin opgave, afleveret den og har netop været i Danmark for at forsvare den, tirsdag i sidste uge. Hun fik et 9 tal for både opgaven og præsentationen. Flot klaret!

Anja fløj til Danmark, her d. 12. Juni, mens jeg tog ud og spille golf og senere på dagen, blev jeg jo nødt til at tage ned i by parken og høre Red Hot Chili Peppers.
Det blev en lang dag, fik nok gået næsten 15 km den dag!
Jeg tror jeg er ved at blive for gammel til den slags koncerter, man kan jo ikke høre hvad de spiller, når der står fulde mennesker og skriger ved siden af en!
Men koncerten var nu fed nok, en god blanding af gamle og nye numre. Selvom jeg følte mig lidt gammel da de spillede ''My Lovely Man'' fra ''Blood Sugar Sex Magik'' og jeg åbenbart var den eneste der kendte den, der var ihvertfald ikke andre jeg kunne se der sang med på teksten! Det var en flok wannabees var det!

Efterfølgende onsdag fulgte jeg efter Anja til Danmark, min far hentede mig i Esbjerg og så gik turen ellers til Thisted, med et par stop på vejen. Torsdag var en rigtig slappe af dag, hvor jeg ikke fik lavet noget konstruktivt.
Fredag morgen kørte jeg far på arbejde til kl. 5.45 og derefter kørte jeg til Århus for at besøge min veninde Marlene. Så vi hyggede og snakkede indtil Anja ringede og sagde hun gerne ville hentes, så jeg mødtes med hende og hendes veninde Trine på Jensen´s Bøfhus. Derefter gik turen op til Louise for at hente Anja´s ting. Endnu engang tak til Louise for husly. Bagefter kørte vi mod Odense for at hilse på folk derovre og selvfølgelig se fodbold. Da vi nåede derfra kørte vi til Sdr. Omme for at besøge Jacob kort, kl. 23.15 startede turen tilbage til Thisted så. Præcis kl. 1.00 kørte vi ind på gårdspladsen hos min far.
Om lørdagen var vi til fødselsdag hos min farfar og hans kæreste, han blev 80, hun blev 70, så 150 års fødselsdag. Godt at se familien igen og se de nye tilføjelser til familien. Da festen ebbede ud ved 18.00 tiden tog vi med fætter Lars indtil Thisted for at gå på Café. Men vi endte på et rigtig bondehul, de stod og slog søm i en blok træ ude bagved!!
Far havde informeret mig om at Alex, en af min mor og Kurt´s gamle venner, har en pølsevogn inde på Nytorv, så vi tog derned for at se om han var på arbejde. Det var han og det endte da med vi både fik gratis mad og en lift hjem til far bagefter. Tak for det Alex, du laver dælme gur mamse!

Vi fik besøgt min mormor og fætter Morten om søndagen og mandag formiddag ringede fætter Klaus og inviterede os til 3 års fødselsdag ved sin søn, Mathias.
Det var jo perfekt, for så fik vi også hilst på den del af familien og igen, var der nye tilføjelser der skulle hilses på. Fik da også lidt motion, der er godt nok krudt i de 2 ældste drenge derude.

Tirsdag kørte vi fra Thisted til Århus lufthavn og fløj hjemad kl. 10.50, efter skift i Stansted og bustur fra Dublin lufthavn var vi hjemme ved vores egen dør kl. 18.30.
Så kom der gæster for at se fodbold, jeg syntes nu vi havde fortjent at slå de Svenskere, men hvad, hellere de gule og blå end bare de blå! Så kunne de fanme lære det, ja, de ku!

Det var det for denne gang. Håber alle har det vel.

tirsdag, juni 01, 2004

Det er fanme uhyggeligt du!

Beklager meget der ikke er kommet flere opdateringer på siden, men vi må jo have haft for travlt :o)

Anja havde en god tur til Budapest og fik endda lov til at tage lidt tidligere hjem, så istedet for tirsdag, landede hun allerede om lørdagen. Så vi fik da lige nogle gode dage sammen inden hun skulle på skole i Danmark igen.
Istedet for at bo ved drengene på Trillegården, havde vores veninde Louise tilbudt at hun kunne bo ved hende. Tak for det Louise. Så pigerne har vist hygget sig i den uge.

Efter Anja kom hjem igen, kom vi ind i en normal rutine igen, indtil jeg skulle til Danmark d. 18. Maj for at komme på Jydemarch om torsdagen. Jacob hentede mig i Esbjerg lufthavn, hvorefter jeg fik lov at låne hans bil op og sige hej til mor, Kurt og Mia. Tirsdag aften hyggede vi os med film og snacks, om onsdagen var i i Ikast og spille golf sammen med Klaus Svendsen. Det var et lorte vejr og spillet var derefter :o)

Onsdag blev der drukket lidt bejer i Jydeteltet og hilst på gamle bekendte. Torsdag morgen var vi hos Henriette og Johnny kl. 7.00 og begyndte at varme op til dette års jydemarch. Johnny havde både Spunk, Gajol og andet godt vodka sprit!
Der blev læsset ca. 20 kasser bajer på vognen og vi startede vores rejse, min lillebror og hans forlovede var endda kommet ned fra Thisted for at være med, desværre holdte Rikke ikke ret længe da hun fik ondt i ryggen da det var forholdsvis koldt.
Vi andre forsatte ufortrødent, vi var tilbage til optoget kl. 13.00 og fik gnavet godt i grillbaren´s varelager :o)

Efter marchen fortsatte jeg i jydeteltet, de fleste andre faldt ligeså stille fra en efter en, ved 20 tiden kom min gamle kammerat Ronnie O. Sammen med bandet Takeoff, hvor jeg kender guitaristen Kevin. De spillede rigtig godt og jeg tog en hulens masse billeder af dem mens de spillede... alt i alt nåede jeg lige at tage 200 billeder den dag.

Jydeteltet lukkede kl. 1.00 og jeg hjalp (sådan da) med at pakke bandets sager, hvorefter der var mamse backstage (ok, bagved baren)... hmmm... høj smørrebrød med rødspætte filetter er nam nam. Kl. 2.00 tog jeg hjem. 19 timers druk i streg... det er godt nok mange år siden jeg sidst har gjort det, men hva´ det var hyl.

Fredag eftermiddag drog Jacob og jeg til Odense for at se til den lille ny familie, Jacob havde ikke set Ronja endnu og vi ville selvfølgelig begge gerne hygge os lidt med Anette og Ingvard. De havde lavet god mad og vi hyggede os i nogle timer ved dem, inden vi satte kursen hjemad.
Hverken fredag eller lørdag var jeg meget for at drikke, så jeg kørte hjem lidt over 1.00 og sagde at Jacob kunne ringe når han ville hentes. Kl. 5.45 ringede han... op og hente ham og en omgang stive skotter, samt et par piger. Da vi kom hjem blev der festet lidt videre men forsamlingen faldt snart i søvn.

Senere om lørdagen tog vi op i jydeteltet igen, men bestemte at det var en god ide at komme hjem og sove lidt... så den blev godt 22.00 inden vi fik taget os sammen til at komme derned igen... men der gik ikke vildt længe inden det blev beluttet at den sidste øl til jydefest 2004 var drukket :o)
Søndag lånte jeg Jacob´s bil og kørte til Århus med Peter og fik set det tomme Trillegårdsvej for sidste gang, samt Peter´s nye lejlighed. Fik også besøgt Thomas Watts, det lille pus... han var lidt træt over alle hans eksamner, men det var hyggeligt at snakke lidt. Prøvede at fange et par folk mere men alle var enten ikke hjemme er optaget på anden hvis. Det var lidt træls. Jeg vendte snuden hjemad og var hjemme ved Jacob lidt i midnat igen.
Mandag tog vi ud og spillede lidt golf igen og tog derefter en slapper foran kassen hjemme ved Jacob. Tirsdag fløj jeg tilbage til Irland og til min elskede Anja, det var dejligt at se hende igen. Det var første gang hun havde været alene hjemme herovre mens jeg var i Danmark. De andre gange har vi jo delt bolig med et andet par. Så hun havde vist savnet mig en del.

Siden jeg er kommet hjem har jeg haft rimeligt travlt, både på arbejde og i fritiden. Her til aften har jeg været ude at spille golf siden kl. 16.30 og kom først hjem her lidt over 21.00. Men det har været et dejligt vejr idag, perfekt til golf.
Min kollega Javier har lært mig en hel del om golf idag, så selvom vi tabte konkurrencen var det en god aften.

Vi kommer begge til Danmark i Juni, min Farfar fylder 80, så det skal jeg hjem til og det passer lige med Anja er på skoleperiode og til eksamen ugen inden. Så hun flyver hjem d. 12. og jeg følger efter d. 16. Vi skal være i Thy det meste af tiden, så vi kan komme rundt deroppe og få sagt hej til familien.

Nå, det her ender da med at blive et rekord langt indlæg... men hvad skidt, det er længe siden jeg har skrevet.

Alle der læser denne side er forresten inviteret til Jacob, Anja og min fødselsdag d. 10. September 2004. Det bliver dobbelt 27 + 25 års fest. Vi holder festen hjemme ved Jacob, et par kilometer uden for Sdr. Omme.

Håber alle har det vel og vær sød at skrive en hilsen til os i comments herunder.

mandag, april 05, 2004

Græs-enkemanden beretter…


Ja, det er lidt sløvt med opdateringer på denne side, men der er da I det mindste ikke gået en hel måned ;o)
Lad os se, hvad er der sket… Lørdag d. 20. Marts tog Anja til Danmark for at tage 2 ugers skole. Hun har fået fine karakterer, både 11, 10 og 9 taller er der blevet plads til. Hun har boet på Trillegården mens hun har været der, ved Sko og Peter. Hun skal også bo ved dem igen senere i denne måned, når hun skal tage den 2. sidste uge.
Så jeg har passet mig selv herhjemme imens, har dog flyttet fuldstændig rundt i vores stue, der var faktisk kun en lille reol med DVDér der ikke blev flyttet rundt på. Næste gang jeg poster, skal jeg nok sætte nogle før og efter billeder op.

Anja kom hjem fra Danmark i lørdags kl. 15.00, en kollega og jeg hentede hende i lufthavnen, så vi havde nogle hyggelige timer sammen inden hun skulle afsted til Budapest igår formiddags kl. 10.30.
Hun skal derned for at hjælpe IBM med at starte deres supportcenter for leverandører op I Budapest, der bliver hun så indtil næste tirsdag, hvor hun skulle lande i Dublin kl. 20.00, så skal hun heller ikke til Danmark igen før dagen efter kl. 6.30, så der er jo masser af tid til at slappe af, NOT !?!?!?

Når hun så endelig kommer hjem d. 24. April, skal hun starte på hendes nye telemarketing job ved IBM, endda en afdeling som ligger i samme Business Park som Creative Labs, hvilket betyder hun får noget nemmere ved at komme til og fra arbejde. Hun får vist endda en dansk kollega som bor tæt på os, så hun kan få lifts frem og tilbage hver dag. Så der i starten af maj skulle vi gerne få en normal hverdag igen. D. 18. maj tager jeg så til Danmark, det er jo Jydemarch og det skal altså passes.

Den 17. marts var ”St. Patrick’s Day”, en meget speciel og traditionel dag for Irerne, og de mange turister som kommer strømmende hvert år til denne dag. Anja, Karina, Thomas og jeg selv tog indtil City center for at opleve noget, jeg tog vores kamera med og tog en masse billeder I Dublin City Centre.

Håber alle har det godt og husk det ikke gør noget hvis du skriver en lille hilsen til os!?!?
Brug "comment" linket lige herunder...

lørdag, marts 06, 2004

Pas på, nu updates der!


Ok, det er noget tid siden jeg har opdateret siden, men har lidt på fornemmelsen at der ikke er ret mange der læser dette... :o(

Der er sket meget siden sidst, vi har været i DK til barnedåb, Ronja Ingvardsdottir Tanderup blev døbt d. 15.2.2004. Hjertelig tillykke med det Ronja! En hyggelig fest, det var rart at se folk man ikke havde set længe eller ikke havde mødt endnu.

Anja er blevet opsagt på hendes arbejde, da de vil flytte hele hendes afdeling til Budapest, det fik vi af vide dagen inde vi tog til DK, så der har været noget panik på i februar, det er jo ikke bare et job, men en læreplads og man har altså ikke samme rettigheder herover, hvad det angår.
Men det er faktisk ordnet sig selv igen, Anja skal til samtale på tirsdag, til et telemarketing job, også ved IBM. Så vi håber på hun får det, ellers er der et indkøberjob frit, som der er gode chancer for at hun får.

Jeg har bestilt billetter til Danmark til Jydemarch i Maj. Anja skal hjem i 2 uger på skole i Marts og pg.a. hun blev opsagt her de flyttet hendes eksamen frem til Juni, istedet for December. Så hun er udlært et ½ år før planen.

søndag, januar 25, 2004

Billeder fra vores forlovelse


Hej allesammen,

Her er nogle billeder fra vores forlovelse, disse billeder er af gode grunde ikke taget med det nye kamera.

Bemærk at der er et link nederst til højre på fotosiden, så man kan se billederne i fuld størrelse...

  • Anja og Jan's forlovelse, d. 13. September 2002



  • Ha' det hyl!

    Politiet er nu effektivt...


    Fredag eftermiddag ringede politiet til Anja, de havde fanget ham idioten der havde overfaldet hende. De havde desværre ikke held til at få fat i hendes taske. Han havde smidt den i en have og ejeren af haven havde ikke set den :o(

    Ellers går det stille og roligt, fredag aften holdte jeg pokeraften og her er noget af billede høsten:

  • Pokeraften i vores lejlighed




  • Håber alle har det godt!!

    tirsdag, januar 20, 2004

    Nyt kamera! HP Photosmart 945


    Så landede det endelig, vores nye kamera.

    Her kan i se nogle billeder fra vores lejlighed...

  • 7 Green View, Verdemont


  • Billeder fra Creative Labs...

  • Work @ Creative


  • Det var det for denne gang!

    søndag, januar 18, 2004

    Ikke den bedste oplevelse…


    Vi har ellers ikke set meget til kriminalitet herovre, udover vi har fået stjålet 3 cykler siden starten af 2002.
    I onsdag sad vi og spillede poker, som en hver anden onsdag, Anja var til salsa med en veninde, cirka 20.50 kom Anja skrigende og grædende ind af døren!
    Der var 2 drengerøve på en scooter der havde overfaldet hende og taget hendes sportstaske, heldigvis havde de ikke gjort hende noget ondt, udover selvfølgelig forskrækkelsen som hun fik.
    Jeg skyndte mig at ringe til politiet, mens 3 af pokerspillerne løb ned på gade for at se om de kunne fange dem, da det var sket lige uden for døren. De havde dog ikke held med det.
    Politiet kom efter godt ½ time, og brugte næsten 45 minutter på at tage vidneforklaring fra hende, men vi har altså ikke hørt noget fra dem endnu.

    Men de kom altså kun afsted med hendes beskidte sportstøj, hendes shampoo og hendes ”produkter”. Så der er nogle ting der skal erstattes. Men det vigtigste er jo at der ikke skete Anja noget.

    tirsdag, januar 13, 2004

    2004 er undervejs!


    Så er det nye år igang.. slankekuren går ikke alt for godt endnu… regner nu heller ikke med at skulle spise meget mere anderledes… men jeg skal have gang i løbeskoene, ellers bliver det aldrig til noget!

    Anja var hos lægen igår og han var meget imponeret over hvordan hun var helet efter operationen og hun er nu tilbage for fuld kraft. Hun er begyndte allerede I træningscenteret igår.

    Vi var inde og se The Lord of the Rings, Return of the King I fredags, Anja for første gang, mig for anden gang. Da vi kom hjem var der en indbydelse til barnedåb I Danmark, d. 15. Februar… så direkte ind på www.ryanair.com for at finde priser. Så jeg kommer også til Danmark i februar, Anja skulle allerede afsted, da hun har hendes 2. skoleperiode fra d. 16. til d. 20. februar.

    Så vi lander begge i Esbjerg d. 11. februar lige over middag, jeg tager hjem d. 16. igen, mens Anja først kommer hjem d. 21. Februar. Èn dag efter vores 4 års dag - men så har vi da en søndag sammen, inden arbejdet kalder igen.

    tirsdag, januar 06, 2004

    Godt Nytår!!


    Håber i allesammen er kommet godt ind i 2004. Det kom vi, vi var 8 mennesker i vores lille lejlighed da kl. slog midnat. Der blev drukket champagne og severet rugbrød med julepostej (Det er en delikatesse, når man ikke er i Danmark)

    Ellers spillede vi faktisk poker, det meste af aftenen, samtidig med at der blev drukket. Folk var i godt humør, også selvom jeg igen vandt mest :o)

    Nu er vi begge begyndt på arbejde igen, vi startede d. 2. Januar, en arbejdsdag midt imellem fridage... Ellers har vi slappet af sammen i weekenden der netop er overstået, søndag malede jeg vores badeværelse, da det trængte til det ret kraftigt.

    Der er begyndt at komme lidt mere gang i den, med mit arbejde, det vil sige, der er ret travlt lige nu generelt.. så det ekstra er bare oveni det normale...

    Hvis du læser dette, så skriv da en lille hilsen til os, på ”comments” linket nedenunder...

    Vi er forresten begge holdt med at ryge! (igen) – Det er jo heldigvis lidt nemmere når man skal give 6.15 euro for en pakke... eller kr. 45.70!!! Der jo alligvel næsten dobbelt pris af hvad man skal give i Danmark.

    Jeg har også sat mig et mål... jeg skal veje under 100 kg. inden d. 29. Februar! Så nu er det offentligt, så må jeg hellere gøre noget ved det...!!

    Mange hilsener her fra den grønne ø!