søndag, august 24, 2008

Alle 3 på arbejde

Hej Folkens,

Så er vi alle 3 begyndt på arbejde. Jeg klassificerer Andreas' dagpleje som arbejde, for kommunen skriver det koster 127.000 at have ham der om året og vi skal kun betale 12x 2358,-, så det svarer jo egentlig til at Andreas tjener ca. 99.000 kr. om året skattefrit, det er sku da meget godt gået af en 7 måneders baby.
Jeg arbejdede hjemme de første 2 dage Andreas skulle i dagpleje, og allerede på 2. dagen havde han en hel dag fra 7:45 til 16:00 uden problemer, så det var jo heldigt at vi ikke havde taget fri for at "køre" ham ind.
Andreas' dagplejer hedder Anneli, og er helt fantastisk, hun har 2 døtre og Andreas er helt pjattet med den yngste som lige er startet i 3. klasse, og heldigvis har hun det helt på samme måde.
Anja startede på arbejde i mandags og er rigtig glad for at være kommet igang igen, selvom hun godt nok er noget mere træt om aftenen nu, men det er jo også noget af en omvæltning, når man har været hjemme i 8 mdr.

Vi har købt plads på hjemmesiden Flickr.com, hvor man kan uploade billeder og gæster kan downloade billederne i fuld opløsning, derudover kan man også uploade film.

Vores faste adresse er:

http://www.flickr.com/photos/hvidberg/sets/

Der kan i se de bedste billeder der er taget af Andreas og forskellige andre ting vi har oplevet.
Håber alt er vel.

tirsdag, august 05, 2008

Nu med en kravlende Andreas

I torsdags den 31. Juli fik Anja et opkald fra Jan, der stolt kunne fortælle at Andreas var begyndt at kravle. Der skulle åbenbart en Xbox controller til at lokke den lille trold ud af starthullerne. Så 6½ måned gammel og vores søn er mere mobil end nogensinde. Det tør siges at han er overalt, skønt med lidt aktivitet.

Siden sidst har vi fået fejret Andreas’ navn med hele 2 navnefester. En i Jylland for familien og en i København for vennerne herovre. Begge var super hyggelige på hver deres måde og vi siger mange tak for de flotte gaver Andreas fik af Jer alle.

Vi har også været på rundtur i det nordjyske for at vise Andreas frem, og selvfølgelig formåede han at charmere sig ind hvorend vi kom hen. Det blev også til en overnatning i Skagen hvor Andreas så havet for første gang. Han var helt opslugt, men man bliver træt af al det havluft så på tilbagevejen fra Grenen faldt det lille pus i søvn. Vi var også en smut i Ålborg og fik hilst på Anne og Mads, samt overnattet og hygget hjemme ved Tinna og Søren. Det blev også til nogle runder golf for farmand så alt i alt en god ferie for os alle.

Ellers går det derud af. Vi er begyndt på skemad og Andreas elsker majsgrød og rugbrødhapser med leverpostej. Vi har fået dato på hvornår han skal i dagpleje og har også været omme og hilse på Anneli som er hans dagplejemor. Så den 19. August begynder Jan indkøring i dagpleje af Andreas. Er sikker på han nok skal klare det til UG med pil op.

Den 18. August starter Anja på job igen, og må indrømme at hun glæder sig til at komme ud i den virkelige verden igen. Rart at ens dag ikke kun skal gå med bleskift og madning.
Jan er blevet forfremmet igen og er nu European Brand Specialist for MP3 afspillere og MP3 tilbehør. Nu kan han vist heller ikke kommet meget længere op af den stige...

Se de seneste billeder her