mandag, november 09, 2009

En ordentlig update

Hej alle,

Ja, uden tvivl en af de længste perioder uden opdateringer, men der er godt nok også sket så meget at man næsten ikke forstår det.

Efter jeg blev fritstillet, brugte jeg tid på at bygge et værelse til Andreas sammen med en kammerat. Eftersom jeg overtog mine gamle skriveborde fra Creative, står de nu i soveværelset og danner ramme om min nye arbejdsplads og Anjas hobbyplads.

Sidst i Maj blev Anja syg med stress, grundet dårlig ledelse ved Philips.
Da hun skulle ind til hendes samtale omkring fremtiden en måned senere blev hun opsagt grundet omstruktureringer i Philips.
Umiddelbart efter det skete fandt vi ud af at Anja igen var gravid. Rimelig dårlig timing, når man gerne vil ud og finde noget andet arbejde. Men Anja var sej og fik job ved Hugo Boss som trial'n'hire. Hun fortalte dem efter et par dage at vi snart skulle til scanning og have bekræftet graviditeten. Hugo Boss lagde op til de gerne ville beholde hende indtil midt Februar.
Men pludselig en tirsdag morgen blev hun fyret med omgående virkning, de havde sikkert fundet en anden til hendes funktion, som ikke er gravid.

Alt i mens dette gik for sig, startede jeg pr. 1/4 mit eget firma, det var primært meningen at det skulle køre en webshop, men er siden blevet til PR virksomhed og webshop i et. Firmaet hedder Whiteberg Trading, de to forskellige aktiviteter i firmaet er http://www.sparkassen.nu/ og Hvidberg PR. Hvor jeg bl.a. arbejder med Creative produkter igen.
I mellemtiden har jeg arbejdet som konsulent for Dreamchild APS, men blev efter 4 måneder enig med mig selv om at det var bedst at jeg kørte solo.
Det er også grundet i beslutningen om at vi har sat lejligheden til salg og planlægger at rykke teltpælene op og flytte til Jylland, når lejligheden en gang bliver solgt.
Nu venter vi jo nr. 2. til midt marts, så vil vi gerne være tættere på familien osv.

Anja har besluttet at gøre brug af den resterende barsel fra Andreas, indtil hun skal på barsel inden fødselen af vores datter i midt februar.

Grundet graviditeten har vi besluttet at sidste tur til Jylland inden fødselen bliver d. 13.-15. november, derefter bliver vi hjemme til den lille kan holde til en længere køretur.
Så vi holder jul og nytår på Sjælland.
Eneste undtagelse er selvfølgelig hvis der kommer nogen med en stor pose penge og køber vores lejlighed, så kommer vi nok over alligevel :)

2 kommentarer:

Lenes verden sagde ...

Hold da op og hallo der sker noget. Altså ja vi to kender jo ikke hinanden, men jeg følger alligevel lidt med på siden for at følge med i jeres liv og verden. Kender Anja. Der er godt nok sket meget hos jer, meget mere end jeg lige var klar. Held og lykke med det hele - ønsker jer alt godt.

Affugter sagde ...

Soms zijn deze dingen maken we eens kijken naar het leven met nieuwe ogen. Ik ben blij dat je bij mensen die elke dag doen.